Svenskhetens bevarande i utlandet
Svenskar i utlandet Biografiska uppgifter mm sammanställda av Utlandssvenskarnas förening och Riksföreningen för svenskhetens bevarande i utlandet.. [Utlandssvenskarnas Förening (STOCKHOLM); Riksföreningen för Svenskhetens Bevarande i Utlandet (GOTHENBURG)]. Estlandssvenskerne er en svensktalende befolkning, der ad flere omgange, sandsynligvis fra tallet, indvandrede til Estlands øer og kystområder mellem Reval Tallinn og Dagö Hiiumaa samt i Rigabugten til øen Runö Ruhnu , der hørte under Livland.
Estlandssvensk regnes til de østsvenske dialekter. Det er vanskeligt at forstå for rigssvenskere. Det er uklart, hvilke dele af det svenske sprogområde indvandrerne kom fra.
Den svensksprogede befolkning var koncentreret til forholdvis få steder, men dér udgjorde svenskerne ofte flertallet af befolkningen. Mens estlandssvenskernes erhvervsmuligheder i byerne Hapsal Haapsalu og Reval var variereret, levede de på landet mest af landbrug og fiskeri. Formelt var estlandssvenskerne frie, men godsejerne lykkedes i løbet af århundrederne at mindske forskellene til de livegne estiske bønder.
I flyttede omtrent estlandssvenskere fra Dagö til Ukraine, hvor de grundlagde Gammalsvenskby. Enkelte beboere dér taler endnu svensk. I social henseende kan svenskerne i Estland ikke sammenlignes med svenskerne i Finland, hvor hele overklassen var svensk men ikke alle svenskere i Finland tilhørte overklassen. Overklassen i Estland var derimod tysk. Det forblev den også under svensk herredømme — , selv om der nu indvandrede en del militærer og embedsmænd fra Sverige og Finland.
Bortset fra præsterne havde de dog kun meget lidt kontakt med de langt tidligere indvandrede estlandssvenskere. Svenske indvandrere fra det og tallet blev som regel med tiden snarere tyskere end estlandssvenskere. Estlandssvenskerne havde boet i Estland i århundreder, inden Estland blev en svensk provins i Deres eksistens blev aldrig brugt til at legitimere svensk herredømme over området. I midten af tallet blev estlandssvenskerne opdaget af etnografiske forskere Fredric Joachim Ekman, Carl Rußwurm.
Fra slutningen af århundredet begyndte estlandssvenskerne at organisere sig som nationalt mindretal med understøttelse fra Sverige og navnligt fra Riksföreningen för svenskhetens bevarande i utlandet grundlagt I startedes i Estland kulturforeningen Svenska Odlingens Venner. Oprettelsen af den Estiske Republik i med dets vidtgående mindretalsbeskyttelse gav estlandssvenskerne gode muligheder. Svensk skolevæsen blev organiseret, der udkom en svensk avis Kustbon 'kystbeboeren' , efter nogle år tilkom et svensk gymnasium og en folkehøjskole.
Ved folketællingen i registreredes estlandssvenskere, dvs. I deres traditionelle bosætningsområder udgjorde estlandssvenskerne fortsat ofte overvældende flertal. Tilbage blev kun dem, der var gift med estere eller som var blevet mobiliseret til krigstjeneste. Efter Estlands fornyede uafhængighed i blev den svenske Mikaelskirke i Tallinn åbnet igen. Folketællingen fra året opfører estlandssvenskere, hvoraf angives at have svensk som modersmål.
Allsvensk samling på Åland
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan. Historie indtil Historie siden Læs mere i Lex. Estlands historie i middelalderen Estlands historie fra Reformationen til Estlands historie efter finlandssvenskere mindretal svensk.
Om svenskhetens bevarande i utlandet
Kommentarer Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind eller registrer dig. Fagansvarlig for Estlands historie fra Reformationen til